• Det bliver en dramatisk aften i Washington: »Sjældent har der været så meget på spil i pengeverdenen«

    المصدر: BDK Borsnyt / 18 سبتمبر 2024 00:11:16   America/New_York

    Godmorgen! I dag udspiller der sig et vaskeægte realitydrama i den amerikanske centralbank. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier DR går stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når public service-mastodonten tilbyder indhold til børn på ned til ét år. Det møder nu hård kritik fra William Kvist. Berlingske har fulgt Københavns såkaldte tryghedsvagter i nattelivet. En video af to russiske dronesoldaters »sidste ord« er røget helt til tops i Moskva. En ny dokumentar, der måske aldrig når offentligheden, løfter sløret for Princes skjulte sider. Efter sprængninger af personsøgere er beskeden til Hizbollah ikke til at tage fejl af: Vi er helt nede i lommerne på jer. Dagens vigtige: Rentemøde er blevet et uforudsigeligt drama Der er i dag lagt op til et pengepolitisk drama i Washington, D.C. Det handler om den rentenedsættelse, som det forventes, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil annoncere i aften. Her 50 dage inden det amerikanske valg kan Federal Reserve nemlig ikke nøjes med at tage hensyn til de finansielle markeder. Nej, der skal også tages hensyn til politikerne. Det fortæller Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie. »Sjældent har der været så meget på spil i pengeverdenen, som når der kommer rentemelding fra den amerikanske centralbank i aften,« lyder det fra ham. Det rentemøde, som egentlig var udset til at være rimelig forudsigeligt, er pludselig blevet det stik modsatte. Således er der stor tvivl om, hvorvidt renten bliver sænket med et kvart procentpoint eller et halvt. På markederne regner man angiveligt med, at renten sænkes med et halvt procentpoint, og de har »i den grad taget forskud på festen«, fortæller Ulrik Harald Bie: »De forventer ikke bare en stor rentenedsættelse på dette møde, men også massive rentenedsættelser det kommende år.« Det er dog helt uforeneligt med en økonomi, som bevæger sig stille og roligt fremad. Men det er også uforeneligt med det politiske klima. »Donald Trump har allerede på forhånd erklæret, at en rentenedsættelse kun er for at hjælpe Kamala Harris,« fortæller Berlingskes økonomiske redaktør. Således er der altså lagt i ovnen til en dramatisk aften i USA – som vel at mærke både kan afgøre markedernes reaktion og humøret hos Donald Trump. Dagens »Pilestræde« DSV køber tyske DB Schenker for 107 milliarder kroner og bliver verdens største logistikvirksomhed. Hvordan blev handlen til? Og hvad betyder det for lille Danmark, at vi nu får endnu en gigantisk, verdensomspændende virksomhed? Lyt med her. Fik du læst? USA | Donald Trump er blevet en levende skydeskive, og det siger alt om den betændte politiske situation i USA. Nu er spørgsmålet, om episoden vil ændre valgkampen endnu en gang. Interview | Ifølge forfatter, journalist og musiker Kristian Leth føler vi os i Vesten overlegne på grund af vores kristne kulturarv. Men det kan koste os dyrt, advarer han. Gastronomi | Berlingskes madanmelder Søren Frank har været en tur på Færøerne og spist søpølsechorizo og havmåge på tostjernet Michelin-niveau. Lige nu The New York Times kan nu kaste lys over, hvordan det angiveligt lykkedes Israel at få tusindvis af personsøgere til at eksplodere i lommerne på Hizbollah-medlemmer i går: Israel havde plantet eksplosivt sprængstof i en ny forsendelse af taiwansk fremstillede personsøgere, som for nylig blev importeret til Libanon. Det fortæller kilder til avisen. Hizbollah bestilte en stor mængde personsøgere af modellen AP924 hos selskabet Gold Apollo i Taiwan. Før de nåede Libanon, har nogen brudt ind i personsøgerne og placeret sprængstof ved siden af batteriet. Typisk 25-50 gram sprængstof, skriver avisen. En lille detonator, som kunne aktiveres eksternt, blev også placeret i personsøgerne. Følg den seneste udvikling i vores liveblog. God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/det-bliver-en-dramatisk-aften-i-washington-sjaeldent-har-der
شارك على،